Stressfri MMM metode

Stressfri med MMM-metoden

Næste kursus afholdes i København den 19/20 November

Genfind fokus, styrke og indre ro gennem færdigheder, der blandt andet vedrører mad, meditationer og mirakeltænkning. Selvom stress kan manifestere sig fysisk som træthed, hjertearytmi, blytunge ben eller hukommelsestab, er den oprindelige årsag en sindstilstand. Stress kan afhjælpes på relativ kort tid gennem overkommelige livsstilsændringer og teknikker som alle kan udføre. Efter kurset opnår du fornyet ro, klarhed og overskud – og går hjem med en manual med enkle tiltag du kan implementere i dit liv, til at opretholde glæde og fred i dig selv – uanset livets genvordigheder.

MAD
Kost og daglige rutiner kan gøre en stor forskel i dit almene velbefindende – især hvis du er stresset. På kurset får du en indføring i de forskellige ayurvediske typer samt specifikke råd til at minimere stress i krop og sind.  Ayurvedisk flowfood øger vitalitet i kroppen. Ayurvedisk praksis øger evnen til at mærke sig selv. Derudover får du som gave en 6 ugers detox diæt. Diæten afgifter, sænker inflammation, løfter humøret og styrker kroppens selvhelbredende funktioner.

MEDITATION
Meditation stilner tankerne samt åbner og skærper sindet. Når sindet slapper af, bliver vejrtrækningen rolig, og kroppen opnår en hvile, der er dybere end søvn. Fred i sindet skaber flow i kroppen. Det er dette flow som er grundlaget for sundhed. Blot få minutters daglig meditation har en positiv virkning på både sind og krop. På kurset vil du opleve dyb afspænding og healing gennem forskellige meditative teknikker som fx mindfullness, krystal- og lydterapi. Du kan særligt glæde dig til en hel unik Krystalklar Antistress Terapi som medvirker til at reducere stress på celleniveau. Du får tillige en kort intro i det ældgamle meditative bevægelsessystem Qigong, der grounder og balancerer. Alle værktøjer der støtter dig i at være i nuet. I ren væren kan ubalancer og smerte opløses.

MIRAKELTÆNKNING
Mirakeltænkning mindsker frygt og styrker din skelneevne. Det er en metode, der erstatter stress med fred og glæde. Negative trossystemer kan give kroniske stresstilstande. Du lærer en enkel teknik til at afdække negative, endda skjulte trossystemer og overbevisninger, der stresser dig – og du lærer, hvordan du let kan slippe dem. Alt vi opfatter er farvet af vores tanker og trossystemer. Derfor undersøger vi deres sandhedsværdi med et system, vi kalder ’Mind On Paper’ inspireret af Et Kursus i Mirakler

Se hele programmet og tilmeld dig HER